lørdag den 10. november 2012

Et digt om noget tabt


Og det gjorde ondt i ens bryst
Som en sløret substans på røntgenbillederne
Befandt man sig i midten af alting, men var ikke selv klar over det
Det blev efterår og en man troede man kendte bevægede sig langt væk fra det billede man havde skabt
Stoppede jeg med at lede efter en sandhed stille siddende og virrende små ting mellem fingerspidserne
Gjorde det dig til et rigere menneske
Var det mig
den del som langsomt men resolut rådnede væk fra dig og gjorde det dig til et større menneske,
et ensommere menneske sikkert, komplekst, enkelt, men helt sikkert ensomt
I den sløvhed jeg havde lagt over mig selv så jeg et glimt af noget
og det gjorde ondt i ens bryst men det glemte en igen






fredag den 28. september 2012

http://everythingyoulovetohate.tumblr.com


Jeg tager tøjet af og sætter mig på sengen og med kolde fingre fletter jeg håret.
Jeg skal ikke snakke om at elske.
 Men jeg kender duften. Her er ingen fugle, ingen vind. Det har der ikke været i et par døgn nu. Ligegyldigt hvilken gade jeg går ned af, er du her ikke. Jeg vil vove den påstand at jeg bliver svimmel af at tænke på det.  Jeg tager tøjet af og sætter mig på sengen. Med kolde fingre fletter jeg håret. Jeg havde lysten, men ellers minder jeg ikke meget om nogen af dem. De kaldte mig navne som de helst vil glemme. Heldigvis kan vi gøre hvad vi vil.
Heldigvis kan vi gøre hvad vi vil. Jeg tager tøjet af og sætter mig på sengen. Fletter mit hår. Jeg ved ikke om de kender mig. Jeg bilder mig selv ind at det er ligegyldigt. Jeg ved hvornår det er forår, jeg kender duften, men lige nu mærker jeg det ikke. Jeg hører ingenting. Navne er magt. Hvis vi navngiver noget forstår vi en del af det. Mennesker forbinder hvem de er med deres navn. Heldigvis kan vi ændre hvad vi vil. Men jeg skal ikke snakke om at elske. Jeg fletter mit hår på sengen.


søndag den 1. januar 2012

Vi elsker dig

Vi vinker i døren vi savner dig allerede
Kulden har bidt sig ind i dine kinder og det er derfor dit smil er anstrengt
Vi ser ikke hvad der overgår dig hver dag for vi vil ikke
Alt bevæger sig vores hænder i blæsten vinker
Du slipper ikke af med minderne de ankommer før du gør det´
Vi tillader os at tiltale dig ven
Vi elsker dig
Duer på el-ledningerne skutter det regner lidt
Vi ved hvordan du har det
Skyerne er der bare, tunge, transparente, omskiftelige
Vi holder vores anelser for os selv vi forære ikke noget til nogen vi efterlader alt
Kunne du bare forstå
Anskudte fugle kan flyve i lang tid det kommer an på hvor haglene har sat sig
Vi er kede af det vi forstår ikke ordet undskyld
Det regner kraftigt nu
Du bevæger dig langsomt selvom du forsvinder så hurtigt
Og vi tillader os at tiltale dig
at forsinke dig yderligere



Faste læsere