lørdag den 10. november 2012

Et digt om noget tabt


Og det gjorde ondt i ens bryst
Som en sløret substans på røntgenbillederne
Befandt man sig i midten af alting, men var ikke selv klar over det
Det blev efterår og en man troede man kendte bevægede sig langt væk fra det billede man havde skabt
Stoppede jeg med at lede efter en sandhed stille siddende og virrende små ting mellem fingerspidserne
Gjorde det dig til et rigere menneske
Var det mig
den del som langsomt men resolut rådnede væk fra dig og gjorde det dig til et større menneske,
et ensommere menneske sikkert, komplekst, enkelt, men helt sikkert ensomt
I den sløvhed jeg havde lagt over mig selv så jeg et glimt af noget
og det gjorde ondt i ens bryst men det glemte en igen






Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Faste læsere