onsdag den 20. maj 2015

TV-bord sælges

Jeg forsvandt fra kortet tog fem skridt længere ud. Jeg drak kaffe uden at smage på skidtet røg direkte i chok. Afkalker var blevet brugt i kogekedlen. Lever for lånte penge. Jeg var fanget i et keramik krus og det var da smukt nok set udefra. Jeg fortryder intet alt kan laves om eller helt glemmes. Jeg kan skimte andres 1000 krone sedler i luften. De lander i smådyrs dyrlægens lommer lokaler er dyre og operationer er virkelig dyre for ikke at snakke for meget om alle de dyre ting man alligevel burde afskaffe sig. Jeg sælger mit tv bord. Det hænger på væggen altså tv’et hænger på væggen bordet er kun til pynt. Ligesom katten alligevel kun var til pynt. Selvom den da også var varm og venlig og rent faktisk var nysgerrig på verden. Som få mennesker er nysgerrige på verden. De penge går til et godt formål, den kat kan ikke undværes jeg må skaffe penge måske vil en bekendt købe bordet. Sofaen også. Den er ligegyldig. Træder fem skridt længere ud, fem skridt ad gangen. Meningen forsvinder ligeså hurtigt som jeg selv gør det. Ligesom katten gør det.

tirsdag den 12. maj 2015

Videre

Flimren. Det er synsbedrag når skinnerne bevæger sig. Det er luft og varme og lys, der snyder dine øjne til at tro, at skinnerne bevæger sig. De bevæger sig ikke. Faktisk ligger de mærkværdigt stille, hvor de er blevet lagt. De har intet liv og så alligevel har de. Hvis man definerer liv som dét at have en mening, ikke hvis man definere liv som det at have et hjerte, der pumper lortet rundt i kroppen. Det er mig der bevæger mig, det er det... ikke tænderne, ikke klapre tænderne! Det ved du, det kan de ikke høre, du må hellere skrige ad dem - tal et sprog de forstår. Slå hænderne sammen og udbryd noget alla "Nææææh... hvor er du blevet stor." og "Skal der virkelig stå 'en hest' på din ønskesedl hvert år?" eller "Nu holder I mund! Giv så din søster hendes klisterhånd" og du har jo selv valgt jakken i dag, så er det dit eget ansvar at du fryser. Rumlen. Og nej... de skide skinner bevæger sig ikke. Der kommer toget, bommene går op, far gasser op. Skinnerne dør. "Hvorfor har du ikke afleveret skole-hjem-sedlen? Husk din gymnastikpose i morgen. Har du lektier for? Det er altså skide irriterende du ikke husker de sedler!" Træernes kroner afspejles i vandet. Er der andre verdner end denne her verden? spørger du. Jeg vil have en is skriger søster. Ruske ruske tud tud. Klistrehånd i synet. Videre. Stilhed.



tirsdag den 10. februar 2015

intet naar dig

Hvis jeg kunne fryse dig fast lige der hvor dit ene ben er løftet det andet på vej ned
smilende med din cykelhjelm godt nede i øjnene
hvor intet når dig
ikke engang morgensolen, eller mig eller disen mellem træerne der ikke vil forsvinde
Der er cyklen og fuglene og træerne og cykelstierne og vejene og frosten på grenene og duggen der bliver til dis og havde vi ingenting skulle ville det ikke have forundret mig om du var forsvundet i alt dét
så havde du været anderledes nu
Og sådan kan tanker ændre opfattelser
og sådan vil du lærer at vi alle er forskellige

ens men meget meget forskellige
bevægelige men alligevel i stilstand

mandag den 9. februar 2015

mennesker

Der er nogle mennesker der gnistre i mørke
gale af kærlighed
Der er dem og så er der alle de mennesker jeg aldrig møder

fredag den 6. februar 2015

shh...

Frosten på grenene skinner
ikke fordi noget lyser på dem bare fordi de skinner
og du er vred i dag
og det er bare fordi du er vred
det behøver du ikke at snakke om ved du jeg orker ikke at høre på dig
Jeg drikker te foran hoveddøren på måtten
ser sneen fyge ind under halvtaget og forsvinde ned af jerntrappen
Hvis der fandtes et andet liv var jeg så levende der
lo jeg dig i ansigtet smuttede sten med din far fortalte om alt det du aldrig har fortalt ham
Jeg er ikke træt i dag, jeg er udmattet
Vores mødre er syge
ikke fordi de fejler noget men bare fordi de er syge
Frosten på grenene skinner
men ikke fordi jeg lyser på dem
Klarheden af enkelthederne skinner så kraftigt at jeg undre mig over ikke at have lagt mærke til det før
men jeg undre mig ikke over hvorfor jeg er her
forsøger ikke længere at bevæge mig frem eller tilbage
Og et lys, måske solen, farver skyernes kanter som er man på vej på en rejse men befinder sig stadig så tidligt i oplevelsen at den ikke kan formuleres endnu
mmm siger jeg men fortryder straks at have ytret mig
sætter koppen fra mig
lader kroppen sidde
shh…

Faste læsere