tirsdag den 10. februar 2015

intet naar dig

Hvis jeg kunne fryse dig fast lige der hvor dit ene ben er løftet det andet på vej ned
smilende med din cykelhjelm godt nede i øjnene
hvor intet når dig
ikke engang morgensolen, eller mig eller disen mellem træerne der ikke vil forsvinde
Der er cyklen og fuglene og træerne og cykelstierne og vejene og frosten på grenene og duggen der bliver til dis og havde vi ingenting skulle ville det ikke have forundret mig om du var forsvundet i alt dét
så havde du været anderledes nu
Og sådan kan tanker ændre opfattelser
og sådan vil du lærer at vi alle er forskellige

ens men meget meget forskellige
bevægelige men alligevel i stilstand

mandag den 9. februar 2015

mennesker

Der er nogle mennesker der gnistre i mørke
gale af kærlighed
Der er dem og så er der alle de mennesker jeg aldrig møder

fredag den 6. februar 2015

shh...

Frosten på grenene skinner
ikke fordi noget lyser på dem bare fordi de skinner
og du er vred i dag
og det er bare fordi du er vred
det behøver du ikke at snakke om ved du jeg orker ikke at høre på dig
Jeg drikker te foran hoveddøren på måtten
ser sneen fyge ind under halvtaget og forsvinde ned af jerntrappen
Hvis der fandtes et andet liv var jeg så levende der
lo jeg dig i ansigtet smuttede sten med din far fortalte om alt det du aldrig har fortalt ham
Jeg er ikke træt i dag, jeg er udmattet
Vores mødre er syge
ikke fordi de fejler noget men bare fordi de er syge
Frosten på grenene skinner
men ikke fordi jeg lyser på dem
Klarheden af enkelthederne skinner så kraftigt at jeg undre mig over ikke at have lagt mærke til det før
men jeg undre mig ikke over hvorfor jeg er her
forsøger ikke længere at bevæge mig frem eller tilbage
Og et lys, måske solen, farver skyernes kanter som er man på vej på en rejse men befinder sig stadig så tidligt i oplevelsen at den ikke kan formuleres endnu
mmm siger jeg men fortryder straks at have ytret mig
sætter koppen fra mig
lader kroppen sidde
shh…

Faste læsere