tirsdag den 10. februar 2015

intet naar dig

Hvis jeg kunne fryse dig fast lige der hvor dit ene ben er løftet det andet på vej ned
smilende med din cykelhjelm godt nede i øjnene
hvor intet når dig
ikke engang morgensolen, eller mig eller disen mellem træerne der ikke vil forsvinde
Der er cyklen og fuglene og træerne og cykelstierne og vejene og frosten på grenene og duggen der bliver til dis og havde vi ingenting skulle ville det ikke have forundret mig om du var forsvundet i alt dét
så havde du været anderledes nu
Og sådan kan tanker ændre opfattelser
og sådan vil du lærer at vi alle er forskellige

ens men meget meget forskellige
bevægelige men alligevel i stilstand

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Faste læsere