fredag den 6. februar 2015

shh...

Frosten på grenene skinner
ikke fordi noget lyser på dem bare fordi de skinner
og du er vred i dag
og det er bare fordi du er vred
det behøver du ikke at snakke om ved du jeg orker ikke at høre på dig
Jeg drikker te foran hoveddøren på måtten
ser sneen fyge ind under halvtaget og forsvinde ned af jerntrappen
Hvis der fandtes et andet liv var jeg så levende der
lo jeg dig i ansigtet smuttede sten med din far fortalte om alt det du aldrig har fortalt ham
Jeg er ikke træt i dag, jeg er udmattet
Vores mødre er syge
ikke fordi de fejler noget men bare fordi de er syge
Frosten på grenene skinner
men ikke fordi jeg lyser på dem
Klarheden af enkelthederne skinner så kraftigt at jeg undre mig over ikke at have lagt mærke til det før
men jeg undre mig ikke over hvorfor jeg er her
forsøger ikke længere at bevæge mig frem eller tilbage
Og et lys, måske solen, farver skyernes kanter som er man på vej på en rejse men befinder sig stadig så tidligt i oplevelsen at den ikke kan formuleres endnu
mmm siger jeg men fortryder straks at have ytret mig
sætter koppen fra mig
lader kroppen sidde
shh…

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Faste læsere