tirsdag den 12. maj 2015

Videre

Flimren. Det er synsbedrag når skinnerne bevæger sig. Det er luft og varme og lys, der snyder dine øjne til at tro, at skinnerne bevæger sig. De bevæger sig ikke. Faktisk ligger de mærkværdigt stille, hvor de er blevet lagt. De har intet liv og så alligevel har de. Hvis man definerer liv som dét at have en mening, ikke hvis man definere liv som det at have et hjerte, der pumper lortet rundt i kroppen. Det er mig der bevæger mig, det er det... ikke tænderne, ikke klapre tænderne! Det ved du, det kan de ikke høre, du må hellere skrige ad dem - tal et sprog de forstår. Slå hænderne sammen og udbryd noget alla "Nææææh... hvor er du blevet stor." og "Skal der virkelig stå 'en hest' på din ønskesedl hvert år?" eller "Nu holder I mund! Giv så din søster hendes klisterhånd" og du har jo selv valgt jakken i dag, så er det dit eget ansvar at du fryser. Rumlen. Og nej... de skide skinner bevæger sig ikke. Der kommer toget, bommene går op, far gasser op. Skinnerne dør. "Hvorfor har du ikke afleveret skole-hjem-sedlen? Husk din gymnastikpose i morgen. Har du lektier for? Det er altså skide irriterende du ikke husker de sedler!" Træernes kroner afspejles i vandet. Er der andre verdner end denne her verden? spørger du. Jeg vil have en is skriger søster. Ruske ruske tud tud. Klistrehånd i synet. Videre. Stilhed.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Faste læsere