onsdag den 31. maj 2017

Undskyld fra mig til mig #2

Jeg fornemmer at livet ser roligt ud nu
Det er mildt, men friskt
Diset
Jeg ved stadig ikke noget om i morgen
Hvilket på sin vis er en tryghed i sig selv
Der var tidspunkter, hvor jeg skred fra taget i sommerhuset fordi der var glat
fordi vi hjalp far med at fjerne blade
eller hive fiskenettet op på båden
og engang sad der en ugle fast
En morgen ligeså hvid som denne hang den bare der, som en stor forhutlet fisk
Og far skar nettet op, satte fuglen i et træ og ordnede hullet igen
Det var en rolig dag
Minder der spændes ud mellem stammerne og hænger som små stykker tang
Et krabbeben eller en tørret fiskefinne
Jeg har haft lyst til at ordne mit liv
Skære nogle oplevelser ud og efterlade nettet hullet
men sådan har jeg det ikke lige nu
;som et menneske der er sygt, men intet fejler
som et menneske med 2 hjerter eller en stor forhutlet fisk

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Faste læsere