tirsdag den 5. september 2017

Lerjord

Jeg vil bare bære frihed
På ryggen som en dreng der nynner på maven som en pige der næsten sover
Øjne der skrider og falder i lerjord
Der er ikke mange sommerdage endnu her er så mørkt som vinter
Det betyder at vi leder efter dig
Men du har forventet af dig selv at du ikke har tid i dag
Og det er sørgeligt når nu at det er dig som finder pindsvin
Og siger at nu er det nok eller her bliver det aldrig for meget
Det er sådan at granerne ikke er ligeså tætte som de er andre steder
Tunge arme lette graner børn i øjnene i maven øjne
Der skinner som mørket

Som efteråret der bliver kort i år sagde du

onsdag den 31. maj 2017

Undskyld fra mig til mig #3

Det var midt om dagen vinter
Og det var mærkeligt at du ikke kom
Jeg havde bagt kanelsnegle til os og jeg havde ryddet op
Da jeg senere fejede stalden lå der sommerfuglevinger på gulvet, en enkelt sad fast på væggen, og jeg vidste at der var noget smukt i mig, der var i gang med at smuldre
Det var første gang jeg hadede dig uden at græde
måske første gang jeg hadede dig fordi jeg havde brug for dig

og jeg stolede på dig, og du var min bedste ven, og du blev væk

Undskyld fra mig til mig #2

Jeg fornemmer at livet ser roligt ud nu
Det er mildt, men friskt
Diset
Jeg ved stadig ikke noget om i morgen
Hvilket på sin vis er en tryghed i sig selv
Der var tidspunkter, hvor jeg skred fra taget i sommerhuset fordi der var glat
fordi vi hjalp far med at fjerne blade
eller hive fiskenettet op på båden
og engang sad der en ugle fast
En morgen ligeså hvid som denne hang den bare der, som en stor forhutlet fisk
Og far skar nettet op, satte fuglen i et træ og ordnede hullet igen
Det var en rolig dag
Minder der spændes ud mellem stammerne og hænger som små stykker tang
Et krabbeben eller en tørret fiskefinne
Jeg har haft lyst til at ordne mit liv
Skære nogle oplevelser ud og efterlade nettet hullet
men sådan har jeg det ikke lige nu
;som et menneske der er sygt, men intet fejler
som et menneske med 2 hjerter eller en stor forhutlet fisk

Undskyld fra mig til mig #1

Jeg cykler på en cykel med støttehjul, men kommer ingen vejne -
mine forældre går foran mig.
Jeg kalder forvirret på dem.
Vinden blæser de der gennemsigtige frøkapsler omkring og forbi mig.
Jeg ved ikke, at jeg har kørt det ene støttehjul op på fortovet, og at baghjulet ikke rør jorden.
Jeg tramper alt hvad jeg kan.
De har sat støttehjulene på for at hjælpe, men har glemt at fortælle hvordan de fungerer.
Det er ligesom, at tale med én der har glemt at du ikke har samme perspektiv.
Ligesom at tage undertøjet af, men ønske, at det klistrede til dig for evigt.
Ligesom at skurer huden af, men det er ikke din hud.
Ikke mere.
Ligesom at forsøge, at fortælle én noget, men der kommer ikke et ord ud.
;At hoppe på trampolin og de pludselig peger på din krop og du er ikke et barn længere.
Ikke i deres øjne.
Jeg får lyst til at rive mine lår.
Aldrig har jeg indeholdt så lidt, men fyldt så meget.
Og i desperation slår du din bedsteveninde i maven eller også gør jeg.
Måske skærer hun også sig selv for at give smerte et holdepunkt.
Et trygt sted, hvor den kan sidde og være og mærkes.
Ikke indeni, hvor den ramler mod de vægge, der snart ikke kan stå opret meget længere.
Det indre, der som så meget andet, føles som at cykle og cykle og på trods af de støttehjul de tror der hjælper dig, så gør de intet andet end at holde dig lige dér, hvor frustrationen er størst og hjælpen er mindst. 

mandag den 30. januar 2017

I MIT HUS

Vi fik andebryster og svampe til middag

og der blev sagt, de burde sættes i en vogn og pløkkes ned og køres tilbage hvor de kom fra

som om deres gravpladser ikke allerede var fyldt op

Jeg blev aktieindehaver af had

og jeg trak vejret overfladisk som om det hver dag kunne blive mig der sad klemt mellem to bange mennesker med min fars jagtgevær mod brystet

Jeg blev andelshaver af frygt

Nogle dage hviskede jeg hårde ord og klemte mine arme

og der blev spurgt, hvad sagde du?

Der blev bedt om undskyldninger, du skal kraftædemig snakke ordentligt i mit hus






onsdag den 8. juni 2016

MIN OLDEMOR; MIN MORFAR; MIN MOR; MIN SØSTER

Jeg var den eneste fra min familie der mødte op til min oldemors 80 års
Hun havde en speciel betydning og lige nu forsøger jeg febrilsk at huske hvilken

Jeg blev født for 25 år siden af en mor, der på det tidspunkt havde været misbruger siden 12 års alderen
Jeg græd som andre babyer græder, når de bliver presset gennem en snæver passage
25 år senere ser jeg et billede af min far og mor sammen
De er på festival, begge klædt i stribede tshirts, måske 17 år gamle
Der er ingen tvivl om at disse mennesker ikke ønsker at gøre deres barn ondt
men jeg præges af deres selvmedlidenhed og sorg og de bliver på den måde egoister
Da jeg fylder 1 år
skilles de

Da jeg fylder 4
er jeg med til en rockerfest hvor de drikker vodka og vælter borde

Da jeg fylder 6 år
kommer min far i isolation han har snittet i en mand
Jeg starter også i skole

Min mor ved, at der er grupper for børn hvis forældre er i fængsel
Jeg ser aldrig sådan en gruppe
hun syntes ikke det er noget der skal fylde i mit liv
Min far er i forvejen væk i lange perioder af mit liv, så et års tid eller mere i fængsel gør ingen forskel
Hun tager selvfølgelig fejl omkring mit liv
Han skriver et postkort fra fængslet, hun siger han er på ferie

Jeg læser som 12 årig brevene mellem mor, far og statsforvaltning
Han vil se mig mere - mindst 3 gange om ugen. Helst en uge af gangen
Hun vil have mig hjemme, helst hele tiden, mindst 6 dage om ugen evt med overnatning
Han er dårlig til aftaler, han svigter, han har ikke fast arbejde, han har ingen lejlighed
Jeg sidder også tit og venter i køkkenet på at han dukker op
så får jeg noget slik og et kram og jeg græder når han ikke kommer alligevel
Hun har mand og barn, arbejde, hus og ondt i hjertet når hun siger farvel
Jeg græder også tit når jeg har været ved min far
Det er så hyggeligt og vi spiser is, og fastfood og går i biografen og i tivoli og da jeg bliver større tænker jeg tit over om han ved hvor meget jeg savner ham
Jeg laver koder med min mor, så jeg ikke behøver sige højt at jeg ikke vil sove ved min far
når jeg ringer hjem om aftenen for at sige godnat.
Så spørger hun om jeg vil sove der, og så siger jeg ja og så ved hun at det er et nej
Efter fængslet er der ikke flere breve med statsforvaltningen

Min stedfar passer på mig. Han favoriserer min lillesøster efter hun bliver født men han passer stadig på mig
Og jeg ved at han er min far, defineret ved at han altid er der
Når han kommer hjem tramper han ind ad døren
Han er træt og han synes der roder
Han smider sit tøj over stolen, nogle gange råber han at der skal ryddes op og det er lige med det samme!
Så går de ud i køkkenet og skændes og Fie og jeg skruer op for tv’et
Til aftensmaden er mor bitter
Jeg nævner hvor godt maden smager og han siger det mangler salt
Hun flejner ud på min far for aldrig at have noget pænt at sige, for ikke selv at lave mad og muligvis også for at være en dårlig mand og en dårlig far der kun tænker på sig selv

Da jeg fylder 14 år
er jeg bange for at få børn
Ingen skal opleve hvad jeg har oplevet men det lykkes mig alligevel at blive gravid flere gange
Teenagekroppen vil have mere og den græder og den griner og den vrider sig og den er tæt på flere gange at springe i luften - mine venner forstår den ikke
Så jeg finder andre kroppe der forstår den
Misforståede, psydopsykotiske, blege, solariebrune -kroppe der én efter én, alle sammen svigter sig selv som de blev svigtet af andre
Da min mor er 8 år bliver hendes forældre skilt hun ser min mormor med andre mænd hun ser sin far være fuld, hun bor hos sin faster indtil hun kommer i pleje hos andre familier i Jylland
Hun stikker af, hendes hund overfalder min oldefar en dag på Christiania, hvor de kommer for at hente hende
For at få hende hjem og give hende et bad og noget mad
Hun græder altid når hun fortæller det, siger hun var for fej til at indrømme at det var hendes hund der bed ham flere gange i benet

Min oldemor drikker
Hun passer min mor fordi min morfar drikker øl og kun kan tænke på sig selv
Hun er fuld om aftenen når min mor bliver puttet
Hendes ånde stinker af whiskey
Jeg elskede min oldemor
Vi spillede altid kryds og bolle og hun sagde at jeg var smart og at der var ingen der kunne slå mig når jeg tænkte mig om
Jeg savner at se hende vente på mig i køkkendøren på helgenæs
Jeg kan ikke længere huske hendes duft
Jeg fulgte efter hende når hun gik turer om formiddagen med hænderne på ryggen, senere med stokken i den ene hånd og den anden på ryggen, senere med krykker til begge hænder
Hun græd da min oldefar døde
Hun forstod ikke at han ikke ville vågne
Hun ringede til lægen og græd, hun ringede til min mor og græd
Min mor græd helt ned i maven
Jeg kan huske den gråd fordi den var ægte
Den handlede ikke om noget andet end at elske et andet menneske
Det gik op for mig dér at hun elskede min oldefar mere end noget andet menneske i hendes liv og nu var han væk og hun nåede ikke at fortælle ham det

Jeg skrev et kort til min oldemor på hendes 80 års
Jeg skrev at hun skulle huske at det regner så planterne kan gro
Og selvom det ser gråt og trist ud så bliver det smukt igen
Og hun græd da hun læste det og hun sagde at ”det ville oldefar også have sagt”
Og vi krammede og jeg så at hun under hele fødselsdagen havde tårer i sine øjne
Jeg vidste ikke at hun efter fødselsdagen blev dement og meget syg
Og døde så hurtigt at jeg ikke nåede at sige farvel
Jeg så 4 hvide svaner en dag og jeg vidste at hun var væk


Min mor genoptog sit misbrug
Jeg var altid hendes fortrolige
og kun for at virkeligheden ikke blev for virkelig holdt jeg på løgne og hemmeligheder
om mænd og trusler og kærlighed og sex som jeg har lært hænger uadskilligt sammen
Når det blev for meget passede min søster på mig
min lillesøster som altid var vildere end mig
og klogere end mig
ikke engang døden kan stoppe den cirkel

Vi gentager det hele om og om igen

onsdag den 20. maj 2015

TV-bord sælges

Jeg forsvandt fra kortet tog fem skridt længere ud. Jeg drak kaffe uden at smage på skidtet røg direkte i chok. Afkalker var blevet brugt i kogekedlen. Lever for lånte penge. Jeg var fanget i et keramik krus og det var da smukt nok set udefra. Jeg fortryder intet alt kan laves om eller helt glemmes. Jeg kan skimte andres 1000 krone sedler i luften. De lander i smådyrs dyrlægens lommer lokaler er dyre og operationer er virkelig dyre for ikke at snakke for meget om alle de dyre ting man alligevel burde afskaffe sig. Jeg sælger mit tv bord. Det hænger på væggen altså tv’et hænger på væggen bordet er kun til pynt. Ligesom katten alligevel kun var til pynt. Selvom den da også var varm og venlig og rent faktisk var nysgerrig på verden. Som få mennesker er nysgerrige på verden. De penge går til et godt formål, den kat kan ikke undværes jeg må skaffe penge måske vil en bekendt købe bordet. Sofaen også. Den er ligegyldig. Træder fem skridt længere ud, fem skridt ad gangen. Meningen forsvinder ligeså hurtigt som jeg selv gør det. Ligesom katten gør det.

Faste læsere