onsdag den 20. maj 2015

TV-bord sælges

Jeg forsvandt fra kortet tog fem skridt længere ud. Jeg drak kaffe uden at smage på skidtet røg direkte i chok. Afkalker var blevet brugt i kogekedlen. Lever for lånte penge. Jeg var fanget i et keramik krus og det var da smukt nok set udefra. Jeg fortryder intet alt kan laves om eller helt glemmes. Jeg kan skimte andres 1000 krone sedler i luften. De lander i smådyrs dyrlægens lommer lokaler er dyre og operationer er virkelig dyre for ikke at snakke for meget om alle de dyre ting man alligevel burde afskaffe sig. Jeg sælger mit tv bord. Det hænger på væggen altså tv’et hænger på væggen bordet er kun til pynt. Ligesom katten alligevel kun var til pynt. Selvom den da også var varm og venlig og rent faktisk var nysgerrig på verden. Som få mennesker er nysgerrige på verden. De penge går til et godt formål, den kat kan ikke undværes jeg må skaffe penge måske vil en bekendt købe bordet. Sofaen også. Den er ligegyldig. Træder fem skridt længere ud, fem skridt ad gangen. Meningen forsvinder ligeså hurtigt som jeg selv gør det. Ligesom katten gør det.

tirsdag den 12. maj 2015

Videre

Flimren. Det er synsbedrag når skinnerne bevæger sig. Det er luft og varme og lys, der snyder dine øjne til at tro, at skinnerne bevæger sig. De bevæger sig ikke. Faktisk ligger de mærkværdigt stille, hvor de er blevet lagt. De har intet liv og så alligevel har de. Hvis man definerer liv som dét at have en mening, ikke hvis man definere liv som det at have et hjerte, der pumper lortet rundt i kroppen. Det er mig der bevæger mig, det er det... ikke tænderne, ikke klapre tænderne! Det ved du, det kan de ikke høre, du må hellere skrige ad dem - tal et sprog de forstår. Slå hænderne sammen og udbryd noget alla "Nææææh... hvor er du blevet stor." og "Skal der virkelig stå 'en hest' på din ønskesedl hvert år?" eller "Nu holder I mund! Giv så din søster hendes klisterhånd" og du har jo selv valgt jakken i dag, så er det dit eget ansvar at du fryser. Rumlen. Og nej... de skide skinner bevæger sig ikke. Der kommer toget, bommene går op, far gasser op. Skinnerne dør. "Hvorfor har du ikke afleveret skole-hjem-sedlen? Husk din gymnastikpose i morgen. Har du lektier for? Det er altså skide irriterende du ikke husker de sedler!" Træernes kroner afspejles i vandet. Er der andre verdner end denne her verden? spørger du. Jeg vil have en is skriger søster. Ruske ruske tud tud. Klistrehånd i synet. Videre. Stilhed.



Faste læsere